Ligesom skat, bare usynligt

Afgifter er smarte, når staten gerne vil have penge i kassen, fordi de er sværere for borgerne at få øje på end skatter. Hvis du for eksempel køber en plade chokolade til 25 kroner, så får staten 11,50 kroner, men det tænker du formentlig sjældent over.

Af samme grund har skiftende regeringer i de sidste 30 år gennemført reformer for at sænke indkomstskatterne og har finansieret det ved at skrue op for afgifterne, så danskerne samlet set er de mennesker i den frie verden, som selv bestemmer over den mindste del af deres indtægt.
Staten, det vil i den her sammenhæng sige Skatteministeriet, er blevet stadigt mere kreative, når det drejer sig om at opfinde nye afgifter, men i de sidste år er flere blevet droppet igen, fordi de ikke fungerede eller var for svære at administrere. At afgifterne er blevet skruet så højt op, og at de er så mærkelige som for eksempel afgiften på luft i softice, tyder på, at vi er ved at nå til grænsen for, hvad man kan finde på. Afgifterne er også bemærkelsesværdige, fordi de bliver brugt til at regulere vores adfærd. Vi lægger for eksempel afgifter på sukker med det argument, at danskerne ikke har godt af sukker, men det ser ikke ud til at påvirke forbruget. Hvis det virkede, måtte staten finde på noget andet, for så ville indtægten jo forsvinde.

Registreringsafgiften er et andet eksempel, men hvorfor må danskerne egentlig ikke køre i bil? Mange bor jo i dele af landet, hvor det slet ikke fungerer med arbejde og hentning og bringning af børn, hvis man ikke har en bil.
 Når staten ikke vil have, at danskerne ryger, så lægger man afgifter på cigaretter. Vi fordyrer altså det, vi gerne vil have mindre af, gennem skatter og afgifter. Derfor er det lidt paradoksalt, at vi stadig beskatter arbejde så hårdt.
Politikerne har været glade for at lægge afgifter på alkohol, slik, chokolade og mange andre varer. Afgifterne er tilfældige og skæve. For eksempel er afgiften på nødder højere end på slik, og der er seks forskellige afgifter til hver nød, afhængig af om de er i skal, er ristede, saltede, formalede osv. For de danske virksomheder går det ud over konkurrenceevnen, at de skal administrere en masse afgifter, som deres konkurrenter i udlandet slipper for. Virksomhederne bruger i dag mere tid på at administrere afgifter end for fem år siden. Mange af afgifterne giver kun små beløb i kassen, men det koster altid for virksomhederne, når de skal sørge for at indberette og betale dem.

Nødder
Afgiften på nødder er en luksusafgift, der stammer fra 1922. Sundhedsmyndighederne anbefaler at spise nødder, men afgiften på dem er højere end på slik.

Sukker
Hverken Tyskland eller Sverige har sukkerafgift. Hvad mon det betyder for grænsehandlen? Afgiften er stigende, men danskernes sukkerforbrug har ikke ændret sig.

Kaffe
Afgiften er på 7,67 kroner pr. kilo kaffe og er en af de mange afgifter, der oprindelig blev lagt på eksotiske luksusvarer. Hvor mange kopper kaffe har du drukket i dag?

Luften i softice
Man må tage hatten af for opfindsomheden. Vi har i Danmark afgift på is, og så har vi en særlig afgift på softice. Det er afgiften på den luft, man puster ind i isen for at gøre den til softice. Derfor kaldes det en svulmningsafgift.

…… i øvrigt
er der afgift på vin og så lige en ekstra afgift, når vinen er champagne. Bare så det ikke bliver alt for festligt.