De fleste af os kan godt selv

Han er næsten altid i godt humør, Anders Samuelsen. Ofte med et “Strålende!” på læben – også når der er brug for at løfte stemningen. Per Mikael Jensen, der er rådgiver for partiets ledelse, gik en tur i København med Liberal Alliances politiske leder til en snak om, hvad der egentlig er vigtigt for Anders og LA.

Carl Holm var en heldig mand. Faktisk var han allerede som lille dreng heldig, for syv ud af hans otte søskende døde, inden de nåede at fylde syv år. Sygdom, fattigdom og dårlig ernæring tog de andre i børneflokken. Sådan så det ikke ud for Carls barnebarn, Anders Samuelsen. Uden Carl, ingen Anders. Og Danmark havde i løbet af blot en generation ændret sig så meget, at voldsom dødelighed blandt børnene var et ukendt begreb i 1960’erne. For 50 år siden, midt i Danmarks store vækstperiode, gik tankerne snarere på, hvilket parcelhus en ung familie med faderen i arbejde og moderen som hjemmegående skulle købe.
”Det er absurd at tænke på, hvor meget det liberale demokrati har udviklet vores samfund. For to-tre generationer siden var det livet, som var på spil i de fleste familier, og tilfældet og fattigdom var bødlerne. I dag er det øv-dage, problemer med at finde meningen med tilværelsen og egen relevans i livet, der præger debatten i Danmark,” siger Anders Samuelsen, mens han kigger over på de gamle kraner på Holmen som for at forestille sig, hvordan det var at være sømand i Kongens Flåde for 100 år siden.
”Derfor er det trist, at vi ikke for alvor kan diskutere, hvordan vi kan blive ved med at udvikle vores samfund. I dag diskuterer de fleste partier, hvordan vi kan regulere det ene op med to procent, det andet ned med tre procent. Men vi føler os lidt alene – måske bortset fra Alternativet – når vi prøver at diskutere, hvordan vi for alvor kan gøre det bedre og udvikle en ny vision. Nu har vi i fire årtier haft den samme socialdemokratiske diskussion om justeringer af det, der allerede eksisterer. Og nærmest ingen diskussion om, hvordan vi kan tage et lige så stort spring, som Danmark gjorde dengang i 1950’erne. I øvrigt dengang, Danmark havde et af verdens laveste skattetryk – blandt andet lavere end USAs.”

Iværksætteren Anders
Anders er, når man kender ham, af og til lidt sørgmodig at se på. Det sker ikke tit, men det sker nogle gange, når nogen forklarer, hvorfor en lillebitte ændring ikke kan lade sig gøre, fordi systemet forventer noget andet. Formentlig ville han klare sig ret godt i et iværksættermiljø. Når partiets ledelse holder møde hver tirsdag morgen, er han ofte den, der kommer med de uventede ideer til, hvordan partiet kan udvikle sig, møde nye vælgergrupper eller skaffe flere penge til kommunikation og markedsføring (nej, partiet er IKKE blandt de rigeste, og Saxo Bank betaler ikke længere solide beløb til Liberal Alliance). Ledelsen – som ud over Anders består af Simon Emil Ammitzbøll, Mette Bock, Leif Mikkelsen, direktøren Sune Aagaard, pressechefen Katrine Hertz Mortensen og lederen af det politisk-økonomiske sekretariat, Simon Hauberg-Lund, foruden undertegnede – er i det hele taget ikke væsensforskelligt fra et ledelsesmøde i en privat virksomhed.
Der bruges nul minutter på spin, mange minutter på at grine og flest minutter på at diskutere, hvordan gruppen helst så Danmark udvikle sig, og hvordan man kan forklare det til danskerne. Og så nogle få minutter på dagsordenen for hverdagen og de næste uger, men altid med et perspektiv om udvikling, forbedring, nye initiativer – forretningsudvikling, ville man kalde det i en start up-virksomhed. Anders lytter gerne mere, end han taler, men på stort set alle møder kommer han eller en af de andre med en ny ide, som så diskuteres. Jeg har ikke prøvet tilsvarende møder i andre partier, men jeg forestiller mig, at de er anderledes.

Magten tilbage til de varme hænder
Her, på Langelinie i København, vender han blikket fra kranerne på Holmen til Mærsks hovedkontor. Den A.P. Møllerske støttefond donerede for nylig 750 millioner kroner til udsatte danskere, men ikke alle var lige begejstrede.
”Hvordan kan nogen blive ophidsede over, at en af Mærsks fonde – igen – donerer hundredevis af millioner til at støtte de svageste i Danmark? Hvordan kan de tillade
sig at hæve stemmen over for sådan et frivilligt engagement? Jeg forstår det ikke.”
Det er i den slags situationer, at Anders Samuelsen kan blive lidt tavs, som om han skal genfinde den gnist, der holder ham kørende. Troen på, at det nytter at blive ved, selv om to tredjedele af Danmarks befolkning over 18 er enten offentligt ansatte eller på en form for overførselsindkomst og derfor måske umiddelbart vil være tilbøjelige til at fravælge LA’s bud på reformer.
”Jeg tror jo, at vores ideer om at udvikle den offentlige sektor, så fagmedarbejderne igen får magten til at gøre deres job godt, og vores udgangspunkt, at folk i grunden er mest lykkelige, hvis de kan styre deres eget liv i stedet for at være afhængige af et kommunekontor, er til stor gavn for Danmark – og for de mange, som i dag i en eller anden forstand er bundet til det offentlige Danmark, der i langt højere grad er et system snarere end din og min ven, fordi vi har givet bureaukratiet magten.”
Anders og jeg går tit ture sammen og finder små og store eksempler på noget, der går godt. Alt det, danskerne er gode til. Alt det, der udløser smil og glæde og optimisme.
”Det sjove er, at dybest set er rigtig mange danskere ærkeliberale: Vi tror på, at du og naboen sammen kan skabe mirakler. Vi har ikke nogen dyb autoritetstro. Vi elsker alle, der prøver at skabe noget, og vi stoler på hinanden. Vi har alle de karaktertræk, der skal til for igen at skabe et samfund, der er blandt de bedste i verden. Men så møder vi muren – systemet, reglerne, begrænsningerne. Det er ærgerligt, fordi vi så nemt kunne ændre det.”

Vi er så privilegerede. Hvis bare vi har modet til ikke at falde i søvn af begejstring over alt det, vi skabte engang, kan Danmark igen blive et af de lande, der giver allerflest mennesker mulighed for at efterstræbe deres egen version af et lykkeligt liv

Verdens bedste muligheder
Når vi går ture, er Anders Samuelsen som regel optaget af – også – at tale med danskerne om deres hverdag og drømme. De fleste oplever ham som en person, der lytter, tænker og respekterer det, han møder, uden at sætte det i en kasse, uden at aktivere en fordom.
”Jeg har brugt så meget tid på politik, at jeg i perioder har været for lidt for dem, der virkelig betyder noget for mig: min familie, mine nærmeste. Jeg vil ikke herfra uden at have gjort alt for at gøre Danmark til et endnu bedre sted at leve. Vi har verdens bedste muligheder for at skabe det. Frankrig eller andre af de store nationer vil aldrig kunne gøre det – de er for store, der er for mange hensyn at tage. Men vi kan, i Danmark.” Han har det lidt ambivalent med, at LA primært forbindes med skattelettelser. ”Penge kan jo aldrig være noget mål i sig selv. Penge er et middel, et værktøj til at opnå noget, man drømmer om, enten som person eller som samfund. Et sommerhus, hvor familie og venner kan mødes, et år på farten, hvor man ser verden, en ny bolig. Hvad som helst. Folk har forskellige drømme, og jeg vil ikke bestemme, hvordan deres drøm skal se ud. Jeg vil bare gerne være med til, at de kan blive ved med at drømme og skabe det bedst mulige liv for dem og deres nærmeste. Og samtidig sikre, at vi hjælper dem, der har behov for hjælp – i kortere eller længere tid.”

Vi kan drive det meget vidt, hvis vi bare slipper virketrangen og ambitionerne fri og lader være med at lade os styre af ‘Det Danmark, du kender’

Ret blikket mod stjernerne
Vi er gået ind på Designmuseum Danmark i Bredgade og går rundt mellem nogle af de ypperste eksempler på det unikke og fremragende – møbler, kaffekander, boliger, plakater, industrielt design fra nogle af landets bedste arkitekter og ingeniører. Alt det, der også udgør et hverdagsliv. ”Vi er – har været, i hvert fald – virkelig gode til at sigte højt. Rette blikket mod stjernerne, udvikle noget, der virkelig betyder noget. Gøre noget godt for hinanden. Vi har skabt et samfund uden meget korruption, og hvor vi grundlæggende stoler på hinanden, og hvor vi gør noget godt for hinanden, fordi det er godt for os alle sammen. Tænk, hvor fantastisk en position det er. Vi kan drive det meget vidt, hvis vi bare slipper virketrangen og ambitionerne fri og lader være med at lade os styre af ’Det Danmark, du kender’ – plus/minus 5 procent.”

Alle har egne drømme
Der skal som regel meget lidt til, for at Anders Samuelsen igen ser positivt på mulighederne for at skabe et stærkere, bedre, friere samfund. Og især når han møder folk, der gør en stor forskel for mange mennesker, eller møder det enkelte menneske, som har levendegjort drømmen om et eget liv uden for meget indblanding udefra. ”Jeg mødte en landmand forleden, som talte om at få livet til at fungere godt ved at producere det nødvendige. Han drømte ikke om rigdom
og berømmelse, han ville bare gerne skabe en hverdag og en lykkelig familie, hvor de sammen og hver for sig kunne drømme videre og nyde hverdagen. Han var et af de lykkeligste mennesker, jeg har mødt i lang tid.” Anders kigger lidt på et af de møbler, som Arne Jacobsen tegnede i 1950’erne, og som siden er blevet solgt over hele verden og stadig bliver det.
“Vi er så privilegerede. Hvis bare vi har modet til ikke at falde i søvn af begejstring over alt det, vi skabte engang, kan Danmark igen blive et af de lande, der giver allerflest mennesker mulighed for at efterstræbe deres egen version af et lykkeligt liv.”