Gamle afgifter på nye biler

19. november 2015 er måske ikke en dag, der vil gå over i danmarkshistorien, men der skete noget særligt. For første gang blev det besluttet at sænke afgiften på biler i Danmark. Men hvordan endte vi med en registreringsafgift på 180 pct., mens den slet ikke findes i lande som Sverige og Tyskland?

Der har været mange forskellige argumenter for registreringsafgiften, siden den blev opfundet. I 1920’erne var en bil et luksusgode, som derfor blev pålagt en afgift. De rige skulle betale for deres legetøj. Så blev vejnettet udbygget, og afgiften blev i stedet en ekstraskat på vedligeholdelse af vejene. Der kom også afgift på benzin, så man havde penge til den første Lillebæltsbro, men man glemte at fjerne afgiften, da broen var bygget. Under og efter 2. verdenskrig kom der rationeringer og merafgifter på importerede biler, men den midlertidige stigning viste sig at blive permanent. En såkaldt dollarpræmie på importerede varer blev fjernet i begyndelsen af 1950’erne, men erstattet af en forhøjet bilafgift, der nøjagtigt svarede til dollarpræmien. Oliekriserne i 1970’erne betød igen, at afgifterne steg. I 1977 nåede afgiften op på de 180 pct. og nok en gang undlod man at sænke afgifterne, da kriserne var ovre.

Familiebiler og udkanten rammes hårdt
I dag har argumentationen for afgifterne fået en mere grøn profil, og der er kommet både ejerafgifter og afgifter på benzin oveni. Registreringsafgiften er dog noget særligt, fordi den næsten udelukkende bestemmes ud fra bilens pris. Derfor egner den sig dårligt til at skåne miljøet. Hvis det er mindre CO2-udledning, man er ude efter, er afgiften dyr og ineffektiv, og der er andre både billigere og nemmere måder at mindske udledningen på.
Effekten af afgiften er faktisk størst på potentielle bilkøbere. Andelen af bilejere i Danmark er blandt de laveste 
i Europa, og vi køber mange helt små biler. Afgiften rammer folk, der bor i tyndt befolkede dele af landet, hvor der er langt til arbejde, og hvor den kollektive trafik halter. Og selvfølgelig familierne, der ikke har råd til de sikre, familievenlige biler, der er udviklet til deres behov. Derfor er den mest solgte bil i Danmark den lille Wolksvagen UP, mens det 
i Sverige er familiebilen Volvo V70.

Så meget betaler du for en Volvo V70

I finansloven for 2016 fik Liberal Alliance forhandlet en sænkelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. Det var første gang, man i Danmark sænkede afgiften på nye biler. Det er lidt indviklet, men sænkelsen betød i praksis, at danskerne så at sige får nye biler for en milliard kroner, mens staten kun får 300 millioner kroner mindre i kassen. Det er den slags effekter, der opstår, når man har afgifter, der er så høje som 150 – eller 180 – pct.