Landmændene har meget at være stolte over

Danskerne bliver lidt for sjældent mindet om, hvor vigtigt et erhverv landbruget er.

Man skal ikke langt væk fra de store byer, før det er let at se, at Danmark stadig er et landbrugsland. Den ene velplejede mark afløser den anden, og den flid, der er forudsætningen for succes som landmand, skinner tydeligt igennem i de snorlige rækker med tunge aks. Når danskerne flytter til byerne, kommer de imidlertid langt væk fra ”produktionsdanmark”, blandt andet landbruget. Når det sker, er det let at glemme, hvad landbruget bidrager med, mens diskussionerne om kvælstofudledning går højt. Derfor er
 det vigtigt for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers direktør,
 Karen Hækkerup, at minde danskerne om den afgørende rolle, som landbruget fortsat spiller for samfundsøkonomien
i Danmark. Uden at klynke, for landbruget er et stolt erhverv, men måske nok med en vis fornemmelse af, at det tegnede billede ikke altid er helt fair. ”Den danske fødevareklynge – altså også fødevareindustrien og de virksomheder, som laver teknologi og udstyr
til landbruget – består af 172.000 arbejdspladser. Det er mange, og de 
er vel at mærke ikke ligeligt geografisk fordelt. I yder- og landkommunerne bidrager fødevareklyngen med 12 pct. af beskæftigelsen. Samtidig kommer en fjerdedel af den danske vareeksport fra fødevareklyngen. Det er, for at sige det afdæmpet, virkelig mange penge. Samtidig har vi set historisk – og det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte – at den viden, der bliver skabt i landbruget, bliver brugt til at skabe værdi 
i andre brancher og andre sammenhænge,” siger Karen Hækkerup. Landbruget er altså, som direktøren ser det, nærmest uomgængeligt, når talen falder på, hvordan Danmark skal klare sig i fremtiden. Og det er vigtigt, at selve landbrugsproduktionen bliver i Danmark, så de dygtige danske landmænd ikke bare tager deres viden med til store bedrifter 
i lande som Ukraine og Polen, hvor landbrugsjorden koster en brøkdel af herhjemme, og hvor regler
 og kontrol i øvrigt er noget lempeligere. ”Vi ved, blandt andet fra udflytningen af tekstilindustrien for nogle årtier siden, at hvis vi ikke har produktion i Danmark, har vi efter kort tid heller ikke udvikling. Desuden er Danmark dels bare et rigtig godt landbrugsland, når vi ser på klimaet, dels er vi virkelig gode til i den animalske produktion at producere rent. Der er mindre forurening på vores produkter end man har i resten af verden, og den viden kan og bør vi i øvrigt også sælge til resten af verden,” siger Karen Hækkerup.

Straffer de forkerte
Blandt de kritiske argumenter, som landbruget mødes med, høres nogle gange, at Danmark slet ikke burde producere for eksempel kød til det brede marked af forbrugere rundt om i verden, fordi Danmark er et lille land med høje omkostninger. Perspektivet i den betragtning er imidlertid i hvert fald delvis forkert, mener Karen Hækkerup og bruger en virksomhed som Danish Crown som eksempel på den ekspertise, der skal til. ”Hos Danish Crown kan man, populært sagt, skille en gris ad i atomer og sende de enkelte dele derhen i verden, hvor man kan få mest for dem. Grisens ører kan for eksempel sælges som hundefoder i Danmark, men i Kina elsker de dem marinerede og til aftensmad – derfor kan vi sælge dem til 30 kroner pr. kilo. Der er masser af interesse for at lave luksus og delikatesse, og vores høje standarder gør i sig selv produkter til luksus. For eksempel kan Arla sælge langtidsholdbar mælk 
i Kina for 25-30 kroner for en liter, fordi fødevaresikkerhed og sporbarhed er i top. Kinesiske forældre efterspørger sikker mælk til deres børn efter de mange madskandaler, og sikker og dansk er to ord, der går godt sammen ude i verden,” siger Karen Hækkerup.

Politisk kan vi gøre meget for at sikre landbruget vilkår, der ikke stiller landmændene dårligere end deres konkurrenter i udlandet, og vi kan gøre det, uden at det går ud over miljøet. Mette Bock, der er medlem af folketinget for LA, peger på disse hovedpunkter:

1. Vi skal af med bureaukrati, kontrol og overimplementering. Landbruget skal reguleres efter samme principper som industrien.
2. Vi skal fjerne de afgifter, der forvrider konkurrencen, for eksempel PSO-afgiften.
3. Der skal ikke længere være arveafgifter for fortsættende virksomheder. På den måde bliver det nemmere at lave et generationsskifte.
4. Vi skal afvikle landbrugs- og erhvervsstøtte, men i et tempo, så dansk landbrug ikke står dårligere i konkurrencen med udlandet.