Kampen mod papirene

I årevis har politikere fra alle partier forsøgt at begrænse mængden af skrivebordsarbejde, som sygeplejersker, skolelærere og andre offentligt ansatte spilder deres tid på.
Alligevel vokser bunkerne, for der er ingen lette løsninger. Men hvis vi formår at være både systematiske, vedholdende og modige, kan det faktisk lade sig gøre at vinde over papirerne.

Danske sygeplejersker bruger ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd cirka fire millioner timer om året på dokumentation, som er helt overflødig. Det svarer til 2.461 sygeplejersker på fuld tid.
Politibetjente skal udfylde et skema og underrette Rigspolitiet, hvis de på en arbejdsdag bruger mere end 15 minutter på for eksempel toiletbesøg, kaffepauser eller fælles morgenmad. Ifølge Politiforbundet kan denne tidsregistrering i sig selv tage 15 minutter om dagen for den enkelte betjent.
Læger oplever, at de bruger så meget tid på overflødigt papirarbejde, at de knap har tid til deres egentlige arbejde: at behandle patienterne. Skolelærere, socialrådgivere, sosu-assistenter og mange andre offentligt ansatte har lignende oplevelser. Politikerne finder hele tiden på nye ting, der skal kontrolleres, dokumenteres og registreres – og papirbunkerne vokser. Det samme gør antallet af offentligt ansatte, som ikke direkte har med borgerne at gøre, men som i stedet sidder bag ved et skrivebord – for eksempel de DJØF-ansatte.

Ny forskning
Der er lige kommet en ny og meget grundig rapport om, hvordan den offentlige sektor bliver styret. Eksperterne kalder det for ”resultatbaseret styring”, og det lyder selvfølgelig fornuftigt, men det virker ikke efter hensigten. Marie Østergaard Møller er seniorforsker hos KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning – der har lavet rapporten. Hun sagde sådan her i forbindelse med udgivelsen: ”Målet med resultatbaseret styring har været at sikre, at de offentlige institutioner fokuserer på deres kerneopgaver og leverer effektiv offentlig service. Men vores analyse viser, at der er langt fra de gode intentioner til, at man i praksis har fundet nøglen til, hvordan man får bedre information at styre efter. Ofte står målene og målingerne i vejen for selve formålet med indsatsen.”

Politibetjente skal udfylde et skema og underrette Rigspolitiet, hvis de på en arbejdsdag bruger mere end 15 minutter på for eksempel toiletbesøg, kaffepauser eller fælles morgenmad.

Ifølge KORA har den resultatbaserede styring en lang række effekter, der ikke var tilsigtede. De ansatte bruger tid på papirarbejde, som egentlig ikke er nødvendigt,
og de risikerer at bruge tjeklisterne for meget og deres professionelle viden og erfaring for lidt. Og det er særligt de svageste borgere, det går ud over.

Ingen lette løsninger
Sociolog og folketingsmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahl har i mange år beskæftiget sig med styringen af den offentlige sektor. Han hilser KORAs rapport velkommen og understreger, at der ikke er nogen lette løsninger.
”Hvis det for alvor skal lykkes at begrænse det overflødige papirarbejde i den offentlige sektor, så kræver det tålmodighed og vedholdenhed. Det er ikke noget, man lige kan gøre med et snuptag. Det er simpelthen hele måden at lede den offentlige sektor på, som vi skal have gjort op med: kontrol, registrering og endeløse projekter uden effekt,” siger Henrik Dahl.
Han tror på, at det kan lade sig gøre. Blandt andet fordi der tidligere er blevet gjort seriøse forsøg, som man har evalueret grundigt. Vi ved en hel del om, hvad der skal gøres, men uanset hvad kræver det is i maven:
”Det sædvanlige politikersvar på et eller andet problem er at kræve mere lovgivning, mere kontrol og flere skemaer at udfylde. Det må vi holde op med. Den offentlige sektor kan blive meget mere effektiv og samtidig levere bedre service til borgerne, hvis vi får fjernet det overflødige papirarbejde,” siger Henrik Dahl.

Lars Bro er politibetjent og har igennem sit arbejde mødt det offentlige bureaukrati på mange niveauer. Han mener ikke, den nuværende indretning af det offentlige system fungerer: ”Det er utopisk at forestille sig et samfund helt uden regulering. Derfor er det vigtigt, at reglerne bliver lavet med sund fornuft. Ikke som nu, hvor mængden og formen på lovene fører til mere og mere bureaukrati”

Thyra Frank var i en lang årrække forstander på plejehjemmet Lotte, der blev kendt som et ganske anderledes plejehjem. På Lotte fik beboerne lov til at leve livet med rødvin til maden. Med rejser og kærlighed og omsorg i hverdagen skabte Thyra Frank et hjem i stedet for et plejehjem. Bureaukratiet blev nedprioriteret, og Thyra Frank tog de skældud, der kom fra de offentlige instanser.
I 2008 blev Thyra Frank kåret til Ridder af Dannebrog for sit arbejde på Lotte.