Velfærd til overpris

Skattesystemet i Danmark skal tænkes forfra for at komme til at fungere ordentligt. Samtidig bør vi gøre op med forestillingen om, at vi skal bruge skat til alt muligt andet end at få penge i kassen.

Når det drejer sig om skatter og afgifter, er Danmark et meget, meget usædvanligt land. Vi betaler mere end noget andet folk i den frie verden til staten, og det har selvfølgelig alvorlige konsekvenser. Det betyder, at vi har meget mindre frihed, og det er også samfundsøkonomisk en dum idé, fordi det koster noget, hver gang pengene skal ind og vende hos staten. Den bedste måde at sikre danskernes velfærd er derfor at lade dem beholde lidt flere af deres penge selv. ”Vi bør systematisk sænke de skatter, som koster mest for borgerne, og hvor statens indtægter er mindst. Det kan i et samfundsøkonomisk perspektiv simpelthen ikke betale sig med så høje skatter. 
I praksis ender danskerne med at betale en overpris for deres velfærd,” siger Merete Riisager, medlem af folketinget for Liberal Alliance.
Hun peger på, at det for eksempel er nødvendigt for både mor og far at gå på arbejde, hvis man vil leve på et almindeligt middelklasseniveau. Danske børnefamilier er i dag blandt Europas mest hårdtarbejdende. Verden er i dag så åben, at vi bliver dårligere stillet i konkurrencen med andre lande, hvis vi beskatter for hårdt. Og Peter Loft, der var departementschef i Skatteministeriet i næsten 20 år, frem til 2012, vurderer desuden, at skattekilderne simpelthen er ved at være udtømte:
”Man har længe beskattet alt, hvad man kan finde på, men nu har vi nået en grænse. Det kan vi blandt andet se ved, at stadigt flere nye skatter og afgifter bliver trukket tilbage igen, fordi man hurtigt opdager, at de ikke fungerer.
 De muligheder, der er tilbage, ser ikke så gode ud. Vi har været et foregangsland, når det har drejet sig om at finde på nye skatter og afgifter, men nu kan 
vi ikke komme længere ud ad den vej,” siger Peter Loft.

Nedlæg Skatteministeriet
Oven i de høje skatter og afgifter hersker der kaos i SKAT, som er en
styrelse under Skatteministeriet. Her mangler man lige nu at inddrive mere end 80 milliarder kroner fra danskerne, fordi et it-system ved navn EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) aldrig kom til at virke trods hundreder af millioner i udviklingsomkostninger over en periode på 10 år. Op mod halvdelen af disse penge er formentlig tabt for altid. Det er i praksis penge, som andre skatteydere kommer til at betale. Samtidig har medarbejdere i SKAT udbetalt mere end 9 milliarder kroner til udenlandske svindlere. Det er mere end 1.600 kroner pr. dansker, der er blevet udbetalt, fordi man ikke har styr på tingene. Desuden døjer danskerne med et system til ejendomsvurderinger, der heller ikke virker.

Merete Riisager deltager i det politiske arbejde med at få SKAT på ret køl igen. Hun mener, der er brug for en helt ny måde at gribe opgaven an på. ”Vi bør nedlægge Skatteministeriet og lade området høre ind under Finansministeriet. Danmark er et af få lande i verden, der har et skatteministerium, og det var bedre, hvis opgaven med
 at udskrive og inddrive skatter hørte under Finansministeriet, så det samme ministerium skulle skaffe og bruge pengene. Og under alle omstændigheder er der brug for en slags kulturel revolution, så hensynet til borgeren kommer til at være det vigtigste. SKAT bør være en myndighed, der inddriver skat på en ordentlig måde og med respekt for borgerne. Det er tydeligt, at det har man fuldstændig glemt,” siger Merete Riisager.

En revolution?
Som den tidligere departementschef 
i Skatteministeriet Peter Loft ser det, 
er skat i Danmark styret af to principper. For det første er det udgifterne, der sætter niveauet, ikke indtægterne. 
I Skatteministeriet får man altså at vide, hvor mange penge man skal skaffe for at dække de udgifter, som man er blevet enige om politisk. For det andet vil vi
 alt muligt andet med skatter og afgifter i Danmark end at skaffe penge i kassen. ”Vi har tradition for at bruge skatter
 og afgifter, når der er noget, vi vil opnå med hensyn til klima, miljø, sundhed eller beskæftigelse. Hvis vi gerne vil beholde velfærdssamfundet, og vi ikke kan skaffe penge på andre måder, burde man måske tænke lidt mere over, hvordan man opkræver skatter og afgifter, uden at det giver alt for mange problemer. Det ville være en revolution,” siger Peter Loft. Der er også både praktiske og demokratiske problemer med selve skattelovgivningen. For ingen mennesker, selv ikke eksperterne i eller uden for systemet, kan gennemskue den. Det dur ikke, for borgerne har krav på at kunne forstå den lovgivning, de er underlagt. ”Det er ikke tilfældet her, og det handler om retssikkerhed. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at opretholde et system, der er så indviklet,” siger Peter Loft. Merete Riisager understreger, at danskerne egentlig gerne vil betale skat. ”Vi vil gerne betale for skoler, veje og sygehuse. Det er helt o.k. Vi vil bare ikke betale for et dysfunktionelt system, der hælder vores penge i kloakken,” siger hun.