“Systemet passer dårligt til, at folk har mange problemer”

Det er et paradoks, at der er brug for en organisation som Gadejuristen. Dansk socialpolitik skal tænkes forfra, og systemet skal lære at lytte til de mennesker, der har brug for hjælp. Så har vi chancen for at gøre livet meget bedre dér, hvor det er allersværest.

Krølle er 49 år og har brugt stoffer i mange, mange år. I de sidste 5-6 år har han fået hjælp af organisationen Gadejuristen med pengesager, under de mange indlæggelser for HIV, hepatitis, alvorlig blodmangel, sårbehandling, medicinsk
behandling og social- og bostøtte. Igen 
og igen. I aften går Nanna Gotfredsen,
 som leder og har grundlagt Gade
juristen, i Lidl og køber ind sammen
 med Krølle. I starten af måneden blev
 han slået ned og frarøvet sine penge, 
så det har været en tung måned.
 Bagefter tager de hjem til hans lejlighed, hvor hun hjælper ham med at få lidt overblik over et liv, hvor der, med Krølles egne ord, nogle gange er ”rigtig meget støj inde i hovedet”, og hvor stofferne nogle gange er en hjælp til at få lidt fred. Sidste år havde Gadejuristen 8.900 kontakter med socialt udsatte mennesker på gaden. Og 1.654 sager, hvor Nanna Gotfredsen og resten af folkene bag Gadejuristen måtte bistå de samme udsatte mennesker i mødet med det offentlige system.
Det er 17 år siden, Nanna Gotfredsen etablerede Gadejuristen efter som frivillig jurastuderende blandt hjemløse og stofbrugere ved Mariakirken at have set, i hvor høj grad de udsatte kom i klemme. Grundlæggende mener hun, baseret på sin nære og langvarige kontakt med det sociale system, at det er skruet forkert sammen.
”Det passer godt til middelklassen, der kan finde ud af at møde op mellem 10 og 13, men det fungerer slet ikke for de svært udsatte, som måske er stofafhængige og samtidig har psykiske lidelser og problemer. Det alvorligste problem er måske, at vi har skabt et system, som ikke er 
i stand til at lytte til dem. Hvis man kunne det
 i systemet – og det er det, vi gør på gaden – så ville man opdage, at de dels kan mere og har flere ressourcer, end man tror og dels, at de har de samme behov for et meningsfuldt liv som alle os andre,” siger Nanna Gotfredsen.

Fravær af frihed
Der er brug for en anderledes socialpolitik og et andet socialt system, der for eksempel ikke primært har fokus på at få folk ud af deres stofbrug. I modsætning til den gængse opfattelse mener Nanna Gotfredsen nemlig ikke, at stofferne i sig selv er problemet. Stofferne er et symptom på andre problemer. Derfor er det helt forfejlet, når politikken primært handler om at fjerne dem. ”Problemet er det kaos, man har inde i hovedet, hvis man har svære psykiske problemer. Problemet er fraværet af frihed og fraværet af muligheder for at skabe et meningsfuldt liv.
 Det, de siger til mig, er: Hvis bare jeg havde en grund til at have lyst til at være vågen og være 
i mit liv. Dét handler det om, det handler ikke om niveauet på kontanthjælpen,” siger hun. En vigtig lære efter at have arbejdet med de mest udsatte mennesker gennem flere årtier er også, siger Nanna Gotfredsen, at de er meget forskellige. En måde at møde dem på, der går ud på, at deres problemer skal kategoriseres meget specifikt, er derfor ikke særlig smart. ”De her mennesker har 3,5 psykiatriske diagnoser i snit. De har mange og komplekse problemer, og deres problemer kan let nå 
at ændre sig, før der er fundet løsninger, når systemet arbejder så langsomt, som det gør. De skal gå ind ad 25 forskellige døre for at få den fornødne hjælp, men der burde kun være én dør, ét menneske, de kunne tage fat i, og det er den funktion, som Gadejuristen får for mange, selvom staten har et stort og kostbart apparat kørende, hvis egentlige opgave faktisk er netop det. Og så burde vi forstå det med forskelligheden for alvor, så systemet kunne arbejde med det. Definitionen på et godt liv er individuel. Der er heller ikke nogen, der skal fortælle mig, hvordan jeg skal leve,” siger hun.

Nanna W. Gotfredsen startede Gadejuristen i 1999. Inden da var hun frivillig i Mariakirken og oplevede, hvordan udsatte borgere havde akut brug for retshjælp. Hun er uddannet cand.jur. i 2000 og har sammen med sit hold af medarbejdere og frivillige hjulpet tusindvis af danskere.

Udgangspunktet for LA’s socialpolitik er den individuelle vurdering, det helhedsorienterede blik og det nådige skøn. Konkret arbejder LA blandt andet for:
* At forenkle lovgivningen, så den er nemmere at navigere i for borgerne og for kommunen.
* At fremme det synspunkt, at det offentlige er til for borgerne og ikke omvendt.
* At gøre op med kassetænkningen og satse på en helhedsorienteret indsats.
* At få indført et socialt frikort, så svage og udsatte borgere kan arbejde, når de kan, og beholde pengene uden skat og bureaukrati.
* At få legaliseret hash og få afkriminaliseret de svært stofafhængige.