Slip skolerne fri

Folkeskolerne skal slippes løs og have færre administrative opgaver. På den måde kan skolerne levere bedre resultater og sende eleverne trygt videre, mener skoleleder.

Jens Otto Dalhøj, daglig leder på Stige Skole i den nordlige del af Odense, er kontant i sin analyse af folkeskolens situation, som han sidder tilbagelænet i én af fire stofbeklædte stole omkring bordet på hans kontor:
”Der mangler simpelthen frihed for den enkelte skole,” siger han.
Tonefaldet er alvorligt men ikke bebrejdende, for på Stige Skole accepterer de vilkårene og forsøger at skabe den bedst mulige skole inden for de rammer, der er sat op. Men der gemmer sig en gnist under overfladen, og den kommer fra et dybfølt ønske om at kunne præge elevernes skolegang mere. Selv om stemmen er rolig, er det tydeligt, at Jens Otto Dalhøj brænder for sit felt, selv her sidst på eftermiddagen. Konkret er han bekymret over de mange timer, som eleverne har efter indførelsen af folkeskolereformen i 2014. En skoleuge er nu på 30 timer i indskolingen, 33 timer på mellemtrinnet og 35 timer i udskolingen. ”De skal være her længere tid, end de ellers skulle, og de er trætte, når de er ude i syvende lektion. Det er Folketinget, der definerer timetallet. Jeg kunne meget bedre tænke mig, at det var skolebestyrelsen – forældrene – der styrede det. Det er jo forældrenes skole. Det skulle nødigt blive systemets skole.” Det afvæbnende smil tager brodden af ordene. Jens Otto Dalhøj ønsker mere frihed, men under et tilsvarende større ansvar.

Mere tillid, mindre kontrol
”Det er ikke afgørende for mig, at vi bygger folkeskoler op i Danmark, der er ens. Skolerne må gerne være forskellige.”
Han lader kommentaren hænge 
i luften, for pointen er central i hele hans holdning til folkeskolen. Derfor er det oplagt at udfordre ham netop her, for kan man ikke frygte, at nogle skoler kører af sporet, hvis man fjerner styringen 
fra Christiansborg?
”Jeg kunne vende den rundt og sige: Det er jo sådan, de frie skoler kører, 
og der bliver ført tilsyn med dem. Det handler i bund og grund om tillid og kontrol. Vi har et utrolig kontrolleret system i dag, som ikke er tillidsbaseret. Jeg siger ikke, det skal være totalt mangfoldigt, men vi bevæger os ud 
i mere og mere central styring. Jeg vil gerne mere ind midt på vejen igen.”
Ét af problemerne med den centrale styring, lader han forstå, er, at lærerne bruger meget tid på noget, der ikke har ret meget med undervisning at gøre. ”Der går rigtig meget arbejdstid med 
at indsamle data, og hvor tager vi den tid fra? Det går fra vores kerneopgave, nemlig trivslen og læringen hos børnene.” Hvis han selv kunne få lov til at bestemme, havde lærerne færre administrative opgaver.

Jens Otto Dalhøj er skoleleder på Stige Skole ved Odense og har arbejdet med læring og uddannelse hele sit liv. Han så gerne, at skolerne fik lov at bestemme mere selv, og at lærerne kunne bruge tiden på børnenes læring og trivsel, ikke på administration. Jens Otto Dalhøj sidder i kommunalbestyrelsen for Liberal Alliance i Nordfyns Kommune.

Hvad ville man med folkeskolereformen?
Der skulle være flere undervisningstimer, laves understøttende undervisning og oprettes lektiecaféer. Det har været problematisk at indføre flere timer, fordi det tager fritid fra børnene, den understøttende undervisning er blevet kritiseret, fordi den varetages af pædagoger, der ikke har den fornødne faglighed, og lektiecaféerne har heller ikke fungeret efter hensigten. Liberal Alliance vil give den enkelte skole langt mere frihed til selv at organisere undervisningen. LA stemte imod folkeskolereformen, da den blev vedtaget i 2013.

Merete Riisager, Undervisningsordfører Liberal Alliance 

Dygtige lærere og ro i klassen

Børn går i skole for at tilegne sig færdigheder, viden og dannelse. Det er dét, skolen først og fremmest skal koncentrere sig om. Grundskolen lægger et fagligt fundament, der gør de unge klar til at gå videre i uddannelsessystemet bagefter. Det fundament skal selvfølgelig være i orden. Derfor har vi brug for dygtige lærere og ro i klassen. Vi skal skabe de rammer, der giver de bedste muligheder for tilegnelse af kundskaber. I dag bliver rigtig mange timer gennemført med et for ringe fagligt indhold,” siger Merete Riisager. Hun er undervisningsordfører for Liberal Alliance og en ivrig deltager i debatten om, hvordan vi sikrer, at grundskolen og ungdomsuddannelserne i Danmark fungerer så godt som muligt og leverer så gode resultater som muligt. Og resultater skal altså først og fremmest forstås som faglige resultater. Hun forklarer, at lærernes kvalifikationer og engagement er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. ”Liberal Alliance så gerne, at læreruddannelsen foregik på universitetet som for eksempel i Finland. Elevernes kundskaber hænger direkte sammen med lærerens ditto. Det ville måske også bringe noget af respekten omkring lærerne og læreruddannelsen tilbage. Det er nødvendigt, hvis vi skal have en folkeskole i verdensklasse,” siger Merete Riisager.