Den forsvundne vækst

10 år stort set uden dansk vækst. Det koster job og går ud over den almindelige danskers levestandard. Men det er et problem, vi kan løse.

Økonomisk vækst betyder, frit oversat, at vi bliver rigere. Det har vi tidligere været exceptionelt gode til i Danmark.
Fra midt i 1960’erne til midt i 1990’erne blev vores bruttonationalprodukt fordoblet. Det var et fantastisk spring fremad. Folk fik råd til at arbejde mindre, vi kunne opbygge den velfærdsstat, vi kender, og almindelige danskere fik for eksempel råd til at rejse på ferie. Vækst består altså af både sociale og materielle fremskridt. Nu mener nogle, at det er nok. At vi faktisk ikke behøver at blive rigere. De, der har den holdning, ser rigdom som større biler og dyrere huse, men de glemmer blandt andet, at væksten er meget vigtigere for Danmarks skatteindtægter end partiernes skattepolitik. De små ændringer i skattetrykket er pebernødder i forhold til, hvad det giver af indtægter, hvis vi kan gentage kunststykket og fordoble BNP over 30 år. Hvis det lykkes, er det de dårligst stillede, der kommer til at mærke den største forandring.
Ole Birk Olesen, der er finansordfører for Liberal Alliance og formand for Folketingets finansudvalg, har også et bud på, hvad der sker, hvis det ikke lykkes at få gang i væksten igen. ”Hvis vi fortsætter med lavere økonomisk vækst end i andre lande som Danmark, bliver vi fattigere end de lande. Lønningerne og forbrug vil være lavere end svenskernes, tyskernes og hollændernes, og servicen fra den offentlige sektor – sundhedsvæsen, uddannelse, ældrepleje – vil være dårligere i Danmark. Vores børn og børnebørn vil flytte fra Danmark, fordi de vil kunne få et bedre liv andre steder,” siger Ole Birk Olesen.

Nemmere andre steder
Der kommer vækst i økonomien enten ved, at vi arbejder mere, eller ved, at vi er mere effektive. Hvis vi for eksempel var lige så gode som svenskerne til at flytte folk fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, så ville det gavne væksten. Det problem kan vi løse ved at sænke skatterne. ”Skatten på arbejde skal ned i både top og bund, så flere, som i dag ikke arbejder, kommer i arbejde, og så flere, som i dag allerede arbejder, får lyst til at arbejde mere, fordi belønningen er større,” siger Ole Birk Olesen. Det med effektiviteten – eller produktiviteten – er mindst lige så vigtigt.
I snart 20 år har vi klaret os dårligere end lande, der minder om Danmark. Der er flere forklaringer på, at det er gået sådan. En af de vigtige er, at danske virksomheder nu investerer meget mere i udlandet, end omvendt. I 2000 investerede udlændinge cirka lige så meget i Danmark som danskere i udlandet, men siden er det gået ned ad bakke. Det skal vi lave om på. ”Vi skal gøre det mere attraktivt at investere i Danmark. De skatter, som gør produktion dyr, skal sænkes, ligesom skatten på virksomhedernes overskud, selskabsskatten, skal det. Jo flere penge virksomhederne kan tjene på at etablere sig i Danmark, desto flere virksomheder vil have lyst til at tjene deres penge i Danmark,” siger Ole Birk Olesen.
De høje skatter og afgifter er en helt central del af det problem, vurderer den internationalt anerkendte økonom Lars Christensen: ”Skatter og afgifter er ganske enkelt for høje. Virksomhederne har nemmere ved at tjene penge andre steder, hvor vilkårene er bedre, og resultatet er, at Danmark sakker agterud på både investeringer og skabelse af arbejdspladser. Det er et stort problem,” siger han.

Der skal være en forskel
Vi er heller ikke gode til at skabe nye virksomheder, der vokser. Der er ikke skabt en eneste stor virksomhed med mindst 1.500 ansatte i Danmark i mere end 20 år. Selv om der findes eksempler på nye danske virksomheder, der får succes, så formår de ikke for alvor at udfordre de etablerede. Men det er præcis den type konkurrence, vi har brug for. Og så er der få lande, hvor så mange arbejder i den offentlige sektor. Private virksomheder bliver hele tiden tvunget af konkurrencen til at blive mere produktive, ellers må de lukke. Der er ikke det samme pres i den offentlige sektor, hvor produktiviteten ikke stiger nær så meget. Det er selvfølgelig et problem i sig selv, når nu den offentlige sektor i Danmark er så stor.
”Man bør gøre en stor indsats for at lægge et pres på det offentlige i form af krav om effektiviseringer, konkurrenceudsættelse og fritvalgsordninger. Det har vi ikke været dygtige nok til,” siger Ole Birk Olesen. Ligheden i samfundet bliver tit nævnt sammen med den økonomiske vækst, og de, der mener, at diskussionen om vækst fylder for meget, er ofte bange for, at hvis alt handler om vækst, vil det gå ud over ligheden. Danmark er et af verdens allermest lige samfund, men hvad er sammenhængen egentlig mellem vækst og lighed?
”Det er aldrig i verdenshistorien set, at et land er blevet rigere, hvis der ikke har været en belønning til de enkelte, som ved deres indsats har skabt udviklingen i velstand. De forsøg, som er blevet gennemført med socialisme og langt større økonomisk lighed, har resulteret i fattigdom. Der skal være en forskel på, om man arbejder meget eller lidt, dygtigt eller udygtigt, løber risici eller fortsætter med det sikre. Uden den forskel er der ikke nogen økonomisk dynamik, og vi kan godt have forskellen og samtidig sørge for dem, som ikke kan klare sig selv,” siger Ole Birk Olesen.

Slip kreativiteten fri
På en lang række områder klarer Danmark sig godt, og det er områder, der er afgørende for at få succes, pointerer Lars Tvede, der er iværksætter, finansmand og forfatter, og som i sin bog, Det kreative samfund, leverer en omfattende analyse af, hvad det kræver for et samfund at få succes og vækst. ”Det er godt for Danmark, at vi som nation scorer højt på en lang række vigtige områder: Vi har et højt uddannelsesniveau, en robust infrastruktur og et fleksibelt arbejdsmarked. Det er
vigtigt, fordi det betyder, at hvis man løser problemet med for høje skatter og afgifter, vil det være relativt let for Danmark igen at få vind i sejlene,” siger Lars Tvede. Han peger også på, at bureaukrati og detailstyring er et problem, som vi er nødt til at få løst. ”Det gælder om at slippe kreativiteten fri og skabe bedre rammer for nye virksomheder. En ting er, at skatter og afgifter er alt for høje, en anden er, at staten blander sig alt for meget. Giv folk plads til at være driftige og foretagsomme, og beløn dem, når de har succes og skaber arbejdspladser, i stedet for at flå dem i skat og stå i vejen for væksten. Ellers får vi aldrig skabt den næste Mærsk, Novo, Lego, Danfoss eller Grundfos. Hvis vi ikke skifter kurs, vil de høje skatter og afgifter presse flere job ud af landet, så det er på høje tid at sadle om,” siger Lars Tvede.
Der er imidlertid ingen grund til at tro, at Danmark ikke kan løse problemerne og få gang i væksten igen.

Vi ved godt, hvad der skal til, så opgaven består i at få skabt den politiske vilje og få gjort op med de mekanismer, der gør, at vi alt for ofte i stedet skruer skatter og afgifter op og indfører lidt flere kontrolmekanismer. Et Danmark med vækst er et helt andet land. ”Så bliver det sjovt igen! Der kommer nye, spændende job med god løn og udviklingsmuligheder. Selvstændige vil få større overskud. Virksomheder, både danske og udenlandske, vil investere i Danmark, og skatteindtægterne, som Folketingets partier kan bruge, som de helst vil, vil stige, selv om skatteprocenterne ikke stiger. Vækst kommer, når mennesker yder en produktiv indsats, enten som lønmodtagere eller som virksomhedsejere. Politikerne skal gøre det nemmere ved at sænke skatter, afskaffe forfejlet regulering af produktiv adfærd og i det hele taget sætte færre stoppere for folk, når de forsøger at skabe bedre liv for dem selv og deres nærmeste og i tilgift gør hele samfundet rigere med deres indsats,” siger Ole Birk Olesen.